SEXLIV

5 spørgsmål, der vil transformere dit sexliv

 

 

Vi har alle en seksuel biografi, der påvirker vores sexliv. Meget tidligt modtager vi beskeder og erfaringer fra dem omkring os om vores krop, om nydelse, nøgenhed og berøring.
Du synes måske, at det kan virke harmløst eller
irrelevant, men disse beskeder og erfaringer er informative i forhold til, hvordan vi oplever og tilgår forhold og sex som voksen.

For at kunne udvikle passion og begær er det vigtigt at fundere over, hvilke historier du har fået om køn, sex og seksualitet.

Start på en ny side i et hæfte, og noter dine umiddelbare tanker, minder og associationer, mens du udforsker følgende spørgsmål:

1. Hvad er de første budskaber, du har fået, om sex og sexliv?

Undersøg nøje dine minder for alt, der er blevet sagt, talt om, set eller udøvet i din barndom.
Var
sex noget, der var frygtet eller undgået? Mange kvinder bliver f.eks. advaret mod, at sex fører til graviditet. Blev et sexliv opfattet som en akt, hvor nogen blev udnyttet eller noget, der ville blive påført dig, frem for noget, du måske kunne få lyst til (f.eks. ”Drenge er kun interesseret i én ting. At komme i bukserne på dig” eller ”Jeg håber ikke, at du ender i samme situation, som din far bragte mig i.”)?

Det, der ikke italesættes, vokser både i størrelse og vægt: Det kommer til at være som en kæmpestor elefant i rummet.

Var kroppen noget, der blev gjort skamfuld (f.eks. ”Den kjole er alt for kort”)? Eller blev det opfattet som del af en kærlig udveksling – f.eks. når du oplevede latter, at nogen holdt hinanden i hånden og blikke mellem dine forældre? Blev du forlegen i forbindelse med sex? Blev du utilpas over at tale om det? Eller har du ganske enkelt lært, at det er en en biologisk funktion, et spørgsmål om blomsterne og bierne, som fører til formering. Eller måske er det blevet understreget over for dig, at det er en stærk måde at connecte og opleve kærlighed, forbindelse og nærhed.

2. Hvad har du stillet op med disse budskaber?

Disse budskaber trænger ind i kroppen via din hud, dine øjne og ører og sætter sig fast inden i dig.
Udfyld selv det tomme felt ved disse udsagn, hvis de vækker genklang i dig:

”Søde piger… ikke”
(f.eks. søde piger rører ikke ved sig selv)

”En rigtig mand…”
(f.eks. en rigtig mand har altid lyst til sex)

”En rigtig kvinde…”
(f.eks. en rigtig kvinde er stille, når hun dyrker sex)

”Jeg kan kun få en orgasme, hvis…”
(f.eks. hvis jeg også sørger for manden)

3. I hvor høj grad er disse budskaber om sexliv fortsat aktuelle for dig?

Emily Nagoski skriver om, hvordan alle har bremser og speedere ved sex – ting, der hæmmer eller driver os frem. Speedere kan omfatte lugte, synlige signaler eller specifikke former for berøring.

Bremser kan omfatte frygt for at blive fanget, ikke føle sig sexet eller attraktiv eller bekymring for, at du kan få en kønssygdom. Ved du, hvad der er dine speedere og bremser?

Sexliv

.

4. Var sex vigtig eller mindre væsentlig i din familie under din opvækst?

Når jeg stiller dette spørgsmål til mine klienter. Ofte svarer folk, at sex ikke var noget, man talte om. Det var tabu. Noget der lå i periferien. Men hvis du graver dybere, dukker der måske en anden historie op. Blev du f.eks. misbrugt eller bedt om at holde på en hemmelighed, som fik dig til at føle dig utilpas og/eller beskidt? Var der utroskab i familien, som blev tysset ned? Blev sex aldrig nævnt eller aktivt skjult?

Jeg mener, at når først vi har afdækket alle de forskellige måder, sex blev undgået eller negativt fremhævet, er der meget få tilbage i rummet, der stadig mener, at sex var mindre væsentlig. Det, der ikke italesættes, vokser både i omfang og betydning: Det kommer til at være som en kæmpe elefant i rummet. Prøv at udforske dette spørgsmål, og se, hvad du selv finder ud af.

5. Har du seksuelle erfaringer, der styrkes eller udfordres af de budskaber, du fik som barn?

Har du stødt på en helt anden verden i forhold til sex som voksen, eller har du barndomsoverbevisninger, der er blevet bekræftet? Prøv at tænke tilbage på nylige og tidligere oplevelser, og undersøg, hvordan fortidens seksuelle arv har formet, forstyrret eller åbnet op for muligheder.

Og til slut, vælg ÉT seksuelt budskab, du har fået engang, som du ønsker at ændre. Hvilken myte kunne du godt tænke dig at punktere? Ved at klarlægge, hvad det er – ved at tale om det, se det og endog afsløre det over for andre – bliver du parat til at starte igen.

Oversat tekst af Esther Perel
5-questions-that-will-
totally-transform-your-sex-life

 

Se også min side parterapi og min facebookside.

Kærlig hilsen Mette