IMPOSTER-SYNDROM

Du er ikke alene

Imposter-syndrom kender mange følelsen af. At sidde til et møde på arbejdet, i en forelæsningssal eller måske endda blandt venner, og pludselig rammer tanken: Jeg hører ikke til her. De andre vil snart opdage, at jeg faktisk ikke ved, hvad jeg taler om.

Velkommen til imposter-syndromet – en indre oplevelse, som langt flere mennesker kæmper med, end mange er klar over.

Imposter-syndrom er ikke en officiel psykiatrisk diagnose, men snarere et psykologisk fænomen, hvor en person tvivler på sine egne evner, præstationer og kvalifikationer.

På trods af ydre beviser på kompetence, lever man med en vedvarende frygt for at blive “afsløret” som en svindler.

Dette kan ramme alle – fra studerende til topledere, fra nyansatte til erfarne fagfolk med årtiers erfaring.

Imposter-syndrom i hverdagen

For det almindelige menneske manifesterer imposter-syndrom sig typisk i hverdagssituationer.

Du får ros for et projekt på arbejdet, men tænker straks: “Jeg havde bare held. Næste gang går det galt.”

Du bliver forfremmet og tilskriver det ikke dine kvalifikationer, men at du “bare var på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.”

Du gennemfører en uddannelse med flotte karakterer, men er overbevist om, at det kun var fordi opgaverne var nemme, eller fordi underviserne ikke opdagede dine mangler.

Disse tanker er ikke bare almindelig usikkerhed, men en dyb, vedvarende følelse af at være en bedrager.

Det er udmattende at opretholde denne indre kamp, mens man udadtil forsøger at fremstå kompetent. For mange betyder det overarbejde, perfektionisme og en konstant bekymring
for at fejle. Det kan føre til stress, udbrændthed og i værste fald depression og angst.

Måske genkender du dig selv i beskrivelsen?

Måske har du levet med disse følelser så længe, at du har accepteret dem som en del af din personlighed?

Men sandheden er, at imposter-syndrom ikke behøver at være en livslang følgesvend. Der findes veje ud af denne selvtvivlens spiral, og psykoterapi er en af de mest effektive.

Hvordan psykoterapi kan hjælpe

At søge hjælp hos en psykoterapeut kan være et afgørende skridt mod at overkomme imposter-syndrom. Men hvordan ser denne proces egentlig ud fra klientens synspunkt?

Det første skridt er naturligvis at anerkende problemet og søge hjælp.

For mange kan det i sig selv være svært, da tanken om at “jeg burde kunne klare det selv” ofte er fremherskende. Men at række ud efter hjælp er ikke et tegn på svaghed – tværtimod er det et modigt og konstruktivt skridt.

I de indledende samtaler med en psykoterapeut vil I sammen udforske, hvordan dit imposter-syndrom manifesterer sig, og hvilke situationer der særligt trigger følelsen.

Terapeuten vil ikke forsøge at “fikse” dig eller fortælle dig, at dine følelser er irrationelle.

I stedet vil han/hun hjælpe dig med at forstå de dybereliggende årsager til følelserne.

For mange stammer imposter-syndrom fra barndommen eller ungdommen.

Måske voksede du op i et miljø, hvor der var høje forventninger til præstationer? Måske blev du ofte sammenlignet med søskende eller andre børn? Eller måske oplevede du tidligt i livet, at kærlighed og anerkendelse var betinget af dine præstationer?

Gennem terapien kan du begynde at se sammenhænge mellem disse tidligere erfaringer og dine nuværende følelser af utilstrækkelighed.

Praktiske teknikker i terapien

I løbet af terapiforløbet vil du lære forskellige teknikker til at håndtere imposter-følelser, når de opstår.

En af de mest effektive tilgange er kognitiv adfærdsterapi (KAT), hvor du lærer at identificere og udfordre negative tanker og overbevisninger.

Sammen med din terapeut kan du begynde at registrere, hvornår imposter-tankerne opstår, og hvilke specifikke tanker der dukker op.

Derefter kan I arbejde med at udfordre disse tanker med fakta og beviser. Hvis tanken “jeg fik kun dette job, fordi jeg var heldig” dukker op, kan du lære at modsvare med konkrete eksempler på dine kvalifikationer og tidligere succeser.

En anden vigtig del af terapien er at arbejde med selvaccept. Mange med imposter-syndrom har internaliseret en forestilling om, at deres værdi som menneske afhænger af deres præstationer.

I terapien kan du begynde at adskille din egen vurdering fra dine resultater og lære at værdsætte dig selv uanset resultatet af dine bestræbelser.

Det kan også være gavnligt at arbejde med mindfulness og kropsfornemmelser.

Imposter-følelser manifesterer sig ofte som fysisk anspændthed, hjertebanken eller en knude i maven.

Ved at blive opmærksom på disse kropslige signaler, kan du tidligere fange dig selv i negative tankemønstre og bryde dem, før de tager over.