Former for sorg

Former for sorg, vi ofte overser

Som psykoterapeut møder jeg hver dag mennesker, der bærer på en sorg, de ikke selv havde sat ord på som “sorg”.

Det skyldes ofte, at vi har en ret snæver forståelse af, hvad sorg er – nemlig det at miste et menneske, vi elsker, for altid.

Men der findes mange former for sorg, og de fortjener alle at blive set og talt om.

Sorg er ikke kun det store tab

Vi forbinder ofte sorg med døden – med at miste en, vi elsker, for altid.

Men sorg er meget bredere end det. Den bor også i de små, stille afskede, vi sjældent giver os selv lov til at kalde sorg.

Det kan være den ven, der gradvist glider ud af dit liv, uden at I egentlig skændtes. Det kan være drømmen om et bestemt liv, du må lægge fra dig. Det kan være kroppen, der ikke kan det, den engang kunne.

Det kan også være den dag, dit barn flytter hjemmefra, eller blot bliver så stor, at jeres samvær ændrer sig for altid.

Den ambivalente sorg

Noget af det sværeste ved sorg er, når den blandes med glæde.

Du kan være stolt og glad over, at dit barn klarer sig selv – og samtidig mærke et stik af tab over den tid, der er forbi.

Du kan elske din partner og samtidig sørge over den, I var for ti år siden. Det er ikke et tegn på, at noget er forkert i dig. Det er et tegn på, at du har levet og elsket.

Hvorfor vi skubber sorgen væk

Mange af mine klienter fortæller mig, at de skammer sig over at sørge over “noget så lille”.

De sammenligner deres egen sorg med andres – og finder den uberettiget.

Men sorg lader sig ikke måle på den måde. Den handler ikke om, hvor stort tabet ser ud fra udenfor. Den handler om, hvad det betød for dig.

Når vi skubber sorgen væk, fordi vi tror, den ikke er “stor nok”, får den ofte lov til at sætte sig i kroppen som uro, irritabilitet eller en konstant følelse af, at noget er forkert, uden at vi kan sætte ord på det.

At give sorgen et sprog

Det, jeg oftest ser hjælpe i terapien, er, når sorgen får et sprog.

Ikke fordi ord løser alt. Men fordi det, der bliver sagt højt, ofte mister noget af sit greb om os.

Det kan være enkle sætninger som: “Jeg har lov til at sørge over det her, selv om andre måske ikke ville forstå det.”

Eller: “Jeg må gerne være glad for fremtiden og samtidig sørge over fortiden.”